Om - Morberg - Body & Mind

Gå til indhold

Hoved menu

Om

Den 21. november 2011 var jeg uheldig, at lave et forkert løft af min søn en travl morgen. Det betød, at jeg pådrog mig selv en rygskade med den følge, at min bevægelighed var nedsat til 2-3 cm i alle retninger. Jeg kunne herefter ikke sidde i 6 måneder, og måtte indtage samtlige måltider stående.
Jeg valgte at genoptræne mig ud af denne skade, hvilket betød en lang periode med hårdt arbejde.

Under min genoptræning opstod ideen til at starte Morberg Body & Mind. Det var min dejlige hustru, som kom med ideen om, at jeg kunne forene de ting jeg indtil da havde brugt min tid på.

Lederrådgivning
Jeg har en baggrund som cand.merc.jur. i arbejdsret, strategi & ledelse. Denne uddannelse har jeg supleret med en executive master, og har igennem flere år fungeret som henholdsvis Europæisk HR chef og Nordisk & Baltisk HR chef. I mit virke som HR chef har jeg rådgivet og coached ledere på alle niveauer lige fra den helt nye leder til den internationale topchef med flere landechefer under sig. Jeg har selv haft det ledelsesmæssige ansvar for HR afdelingerne i 7 lande. Jeg er endvidere tilknyttet Dansk Taekwondo Forbund som DIF lærer på forbundets lederkurser.

Fysisk Træning
Jeg har beskæftiget mig med fysisk træning siden 1985, og har selv undervist siden 1992. Idrætsfaglig er jeg uddannet diplomtræner ved Dansk Idrætsforbund med specialforbundsdelen i Taekwondo. Jeg er herudover tilknyttet Fitness World i Fredericia, hvor jeg laver individuelle træningsprogrammer til de medlemmer der måtte ønske dette. Herudover er jeg tilknyttet Dansk Taekwondo Forbund som idrætsfaglig underviser på Træneruddannelserne (DIF Træner Niveau 1 & DIF Træner Niveau 2).

Mental Træning
Jeg har beskæftiget mig med, og selv praktiseret mental træning, meditation og mindfulness siden 1985. En stor del af min oplæring i mental træning, meditation og mindfulness stammer fra taekwondo, hvor jeg har hentet en stor del af min oplæring fra min koreanske mester, som er tidliger budhistisk munk. jeg har suppleret min baggrund på dette område med en uddannelse som Reiki 2 healer. Herudover er jeg tilknyttet Dansk Taekwondo Forbund som DIF lærer på kurserne inden for idrætspsykologi og mental træning.

Selvforsvar
Jeg har trænet taekwondo siden 1985, og er idag uddannet 7. dan sort bælte. Jeg fungrer som instruktør i Fredericia Taekwondo Klub, og som instruktør og censor ved Dansk Taekwondo Forbunds sortbælte gradueringer. I min taekwondo uddannelse har jeg særligt haft fokus på den traditionelle kampkunst, og dermed på den praktiske selvforsvar.

Privat
Privat er jeg gift og har 4 børn. Min livsfilosofi bygger på den asiatiske fisolofi om treenigheden, som i korte træk går ud på, at der skal være balance mellem det mentale, det fysiske og livsglæden. Herudover bygger jeg min livsfilosofi på det koreanske begreb "Do" (Tao på kinesisk), som i korte træk går på, at vi altid har et valg, og det er den vej vi vælger frem til målet som udgør essensen og ikke målet i sig selv.


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu